Sundhedspolitik med mening

København har fået en større forgrening og et bedre sammenhængende cykelstinet. Stierne følger 60’ernes 5 fingerplan, de tværgående ringveje, og er derudover blevet bredere, byder på naturoplevelser, større trafiksikkerhed og intelligent signalskifte. Bedre sammenfletning og en cykelsupersti-app viser desuden, at der er tænkt på brugeroplevelse og komfort.

Sammenholdt med de spæde betaversioner – Albertslundruten C99 og Farumruten C95, synes version 2.0 ambitiøs. Region Hovedstaden, de 23 involverede kommuner og cykelsupersti sekretariatet, kan på baggrund af ovenstående være stolte af, at en fælles vision er blevet omsat til handling.

Men der er også usikkerheder og udfordringer ved cykelsuperstiernes fremtid; Hvorvidt kan stierne løse de stigende trafikale udfordringer i Storkøbenhavn? Vil de blive overrumplet af de nyetablerede motorveje, der følger selvsamme stinet? Og hvilke elementer der skal overvejes, når version 3.0 lanceres, og bliver et landsdækkende projekt?

Lad os starte med at grave et spadestik dybere og sætte tingene i relief.

Fra Frederikssunds station går turen mod Kongens Nytorv. Et stræk på 52 kilometer – med udsigt til natur, kørsel på nylagt asfalt og med god kobling til togstationer. En app kan downloades, og denne informerer om servicestationer og rutens udformning. Som bruger er vi herigennem blevet mere trygge og får såvel et fysisk og mentalt boost. Dette er attraktivt for turisten, motionisten og pendleren – der har tid. Men mange steder er ruten kringlet, og derfor tidskrævende for den største gruppe; den travle hverdags pendler.

For mange bliver rejsen på cykel sammenlignet med det tidsforbrug, og den komfort, som bilen giver os. Mange bilister vil tilføje, at sved er et ’no go’. Måske kan I genkende scenariet; at vores transportmidler skal efterleve bestemte behov, og, at vi skaber fortællinger ud fra vores transportmiddel. Hvem har ikke passeret bilkøer, hvor telefonsamtaler, morgenbarbering, tandbørstning – og i værste fald – stress og frustration. Men bilen udgør stadig idalet om trafikal frihed.

Denne forestilling begrænser faktuelt vores (fri)tid og vækst – og bør udfordres. Skal koden knækkes, da skal alternativet dog være klarere – både ifa. cykelstiernes udformning, de positive gevinster og i kommunikationen heraf.

Potentialet er synligt. Antallet af bilejere stiger, ligeså gør bilkøernes længde og luftforurening. Ligningen er velkendt og sammenfaldende, og kommer ingen til gode. En dansk undersøgelse viser, at 2 ud af 3 bilister ønsker at vælge cyklen, hvis det er muligt. Men på individniveau er der langt fra ønske til handling. Fra politisk hold er der ligeledes stigende konsensus om, at hverken støj, stress eller manglende fremkommelighed klæder København. Påvirkning af individets frihed er et ømtålelig emne, og der er stemmer i transportpolitik.

Heraf også den manglende konsensus på transportområdet.

Vi mener, at trængsel og stilstand i trafikken er en begrænsning. Det koster samfundet dyrt, og på et individuelt plan, kunne tiden bruges på arbejde eller fritid. Undersøgelser viser, at omkostninger herved er ligger i milliardklassen, et beløb der er stigende.

Et bedre flow i byrummet forudsætter dog, at der sker drastiske ændringer i vores måde at forstå og håndtere transportrelaterede problem på. Pladsen i København er træng og bredere indfaldsveje løser ikke problemet – det blot skubber trafikken længere mod centrum Det er denne belastning, som supercykelstierne blandt andet skal løse. Løsningen er derfor ikke bilen i sig selv, men en realisering af, hvornår og hvorfor bilen ikke løser problemet. Det kræver politisk vilje, men også, at vi på et personligt plan tør tænke transportvanerne anderledes.

Skal cykelsuperstierne udgøre et reelt alternativ, så skal de i endnu højere grad slå sig op på, hvilke fordele de giver, i forhold til bilen. Når kødannelsen begynder, skal alarmklokkerne ikke ringe for bredere veje, men for nye måder at tænke på. Derfor skal cykelsuperstierne udformes som et hurtigt alternativ.

Skal en version 3.0 være en succes, da skal kommunikationen omkring sygefravær, stress og leg synliggøres. Vi skal turde svede, få ømme muskler og mærke naturen. Da Lige dele alvor og positivitet. Virksomheder skal i højere grad være medspilleren. Det er synliggørelsen af, at de tager sig af deres medarbejdere og deres fysiske og mentale helbred. Det kommer alle tilgode.

I et samfund, hvor vi i større og større grad udfører stillesiddende arbejde, da er motionen mere nødvendig end nogensinde før. Det er transport og sundhed med et smæk, hvorved vi vinder tid. Det er en måde at omsætte sundhedsparadigmet, væk fra fitnesscenteret, løbebåndet, spinningcyklen og den løftede pegefinger, til en dimension, der giver mening. Det er meningsfuld bevægelse, tidsoptimering – hvorved hverken træning, familie eller arbejde forsømmes.

Opfordringen lyder;

  1. Lappeløsninger på eksisterende stinet skal erstattes af nye, direkte, cykelstier.
  2. Motion og sundhed skal tænkes ind i brugeroplevelser og tidsoptimering. Vi skal væk fra det tidsrøvende motionscenter, der for mange blot er en påmindelse om, hvor kedelig motion kan være. Cyklen giver mening, et mentalt og fysisk overskud.
  3. Synliggøre det overskud, man opnår både fysisk og mentalt ved pendling. Det kræver kommunikation mellem individ, arbejdsplads og kommune.

Nils Bradtberg, Direktør Active Consulting
Jens Loft, forhenværende Direktør Cyklistfornundet